{"id":241,"date":"2023-10-05T17:51:44","date_gmt":"2023-10-05T17:51:44","guid":{"rendered":"https:\/\/techogtrivsel.dk\/?p=241"},"modified":"2023-10-05T17:53:07","modified_gmt":"2023-10-05T17:53:07","slug":"der-er-solidt-forskningsmaessigt-belaeg-for-at-begraense-skaermbrug","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/techogtrivsel.dk\/index.php\/2023\/10\/05\/der-er-solidt-forskningsmaessigt-belaeg-for-at-begraense-skaermbrug\/","title":{"rendered":"Der er solidt forskningsm\u00e6ssigt bel\u00e6g for at begr\u00e6nse sk\u00e6rmbrug\u00a0(lang version)"},"content":{"rendered":"\n

Dorte \u00c5g\u00e5rd, selvst\u00e6ndig konsulent, ph.d., tidligere seniorr\u00e5dgiver AAU og Jesper Balslev, ph.d., forskningskonsulent KEA, p\u00e5 vegne af netv\u00e6rket Tech & Trivsel.<\/em> Trykt i en kortere version her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

I september kom B\u00f8rns Vilk\u00e5r med anbefalinger til b\u00f8rn og unges sk\u00e6rmbrug<\/a>. De bygger p\u00e5 \u201dden tilg\u00e6ngelige forskning p\u00e5 omr\u00e5det, organisationens b\u00f8rnefaglighed og anvendelsen af et forsigtigheds\u00adprincip\u201d, som organisationen skriver.<\/p>\n\n\n\n

Anbefalingerne blev imidlertid endnu en gang anledning til at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om forskningen overhovedet kan begrunde et behov for begr\u00e6nsning af sk\u00e6rmbrug, og om der er \u201devidens\u201d for \u201dsk\u00e6rmangsten\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Det er der ikke, hvis man skal tro fx lektor Andreas Lieberoth, AU, der siger, at \u201dsk\u00e6rmenes angiveligt negative effekter p\u00e5 vores b\u00f8rn er bl\u00e6st helt ud af proportioner\u201d (Berlingske 21.09.23<\/a>). Lieberoths kollega, lektor Stine Liv Johansen mener, at mobilfri skolepolitik \u201der mere baseret p\u00e5 ideologi end p\u00e5 forskning\u201d (Weekendavisen 15.06.23<\/a>).<\/p>\n\n\n\n

Men det er simpelthen ikke korrekt. Der er en stor m\u00e6ngde forskning, der p\u00e5viser negative sammenh\u00e6nge mellem digitale medier, trivsel og l\u00e6ring, og i denne kronik vil vi pr\u00e6sentere centrale dele af den. (Se en komplet referenceliste til alle de unders\u00f8gelser, der n\u00e6vnes i denne artikel, p\u00e5 techogtrivsel.dk).<\/p>\n\n\n\n

Allerf\u00f8rst m\u00e5 vi helt banalt sl\u00e5 fast, at det ikke giver mening at tale om \u201cforskningen\u201d i ental, og at ingen forskning er objektiv og v\u00e6rdifri. Ligesom inden for andre videnskabsomr\u00e5der best\u00e5r forskning p\u00e5 dette omr\u00e5de af fl\u00f8je med forskellige grundl\u00e6ggende antagelser og metodiske tilgange, og det har konsekvenser for, hvad forskere retter fokus p\u00e5, og hvordan de fortolker det, de finder. S\u00e5ledes er der groft sagt b\u00e5de en medieoptimistisk og en mediekritisk fl\u00f8j, der forsker i sk\u00e6rmenes betydning.<\/p>\n\n\n\n

De to fl\u00f8je adskiller sig is\u00e6r ved, hvor bredt et perspektiv, de anl\u00e6gger. Den  optimistiske medieforskning, som de to f\u00f8rn\u00e6vnte forskere tilh\u00f8rer, kan man kritisere for at anl\u00e6gge et sn\u00e6vert syn p\u00e5 brug af medier. Internationalt t\u00e6ller fl\u00f8jen bl.a. de fremtr\u00e6dende medieforskere Andrew Przybylski og Amy Orben fra hhv. Oxford og Cambridge, der har formuleret den navnkundige konklusion, at brug af digitale medier er \u201clige s\u00e5 uskadeligt som at spise kartofler eller b\u00e6re briller<\/a>\u201d. Den citerer ogs\u00e5 danske medieforskere flittigt (https:\/\/www.folkeskolen.dk\/borneliv-forskning-it\/forskningskonference-har-skaermene-skabt-en-generation-af-deprimerede-og-stressede-skoleborn\/333701).<\/p>\n\n\n\n

Hovedindvendingen mod denne fl\u00f8j er, at den fokuserer p\u00e5 isolerede delelementer af b\u00f8rns mediebrug, eksempelvis brug af Facebook eller Messenger (se https:\/\/www.ox.ac.uk\/news\/2023-08-09-no-evidence-linking-facebook-adoption-and-negative-well-being). Ud fra store m\u00e6ngder statistiske unders\u00f8gelser konkluderer man, at dette eller hint delelement ikke er \u00e5rsag til trivselsproblemer. Det bliver derefter brugt som argument for, at der ikke er bel\u00e6g for, at sociale medier som s\u00e5dan kan have skadevirkninger.<\/p>\n\n\n\n

Men der er vist aldrig nogen, der har forestillet sig, at Facebook (eller dens beskedtjeneste Messenger) isoleret set er skadeligt for de unge. Det, som bekymringen retteligt g\u00e5r p\u00e5, er nemlig effekterne af det totale<\/em> mediemilj\u00f8: Facebook + TikTok + Instagram + Musically + Snapchat + den desinformation, distraktion, online mobning og skadeligt indhold, der findes p\u00e5 mange af disse platforme.<\/p>\n\n\n\n

Den anden, mere kritiske fl\u00f8j af forskningen, anl\u00e6gger et bredere perspektiv, idet den vurderer de samlede effekter af b\u00f8rns og unges digitaliserede liv. Det g\u00e6lder deres totale mediebrug i kombination med deres manglende s\u00f8vn, manglende fysisk bev\u00e6gelse og typen af det indhold, som b\u00f8rnene uds\u00e6ttes for.<\/p>\n\n\n\n

Den slags unders\u00f8gelser kommer is\u00e6r fra forskningsmilj\u00f8er i USA omkring professor i socialpsykologi Jonathan Haidt<\/a> og professor i psykologi Jean Twenge<\/a>. Den forskning tegner the big picture<\/em> p\u00e5 samfundsniveau, fordi konsekvenserne af det digitaliserede liv for b\u00f8rn og unge ikke kan vurderes stykkevist og delt.<\/p>\n\n\n\n

Med dette udgangspunkt bliver sammenh\u00e6ngene mellem mistrivsel og brug af smartphone og sociale medier anderledes tydelige. Haidt og Twenge dokumenterer<\/a>, at unges trivsel styrtdykker omkring 2012 netop p\u00e5 det tidspunkt, hvor smartphonen bliver alment udbredt. Det g\u00e6lder i s\u00e6rlig grad unge piger, som udvikler problemer med depression og ensomhed.<\/p>\n\n\n\n

Konklusionerne er fra mange sider blevet afvist med henvisning til, at der kun er tale om korrelationer, ikke kausalitet. Det vil sige: Ja, f\u00e6nomenerne optr\u00e6der p\u00e5 samme tid. Men hvem siger, at smartphonen og sociale medier er \u00e5rsag<\/em> til mistrivslen? Det kunne jo v\u00e6re omvendt, og der kunne v\u00e6re mange andre \u00e5rsager.<\/p>\n\n\n\n

Men det interessante er, at forskerne ogs\u00e5 dokumenterer, at mistrivselsepidemien er et f\u00e6nomen, der breder sig i hele verden p\u00e5 samme tid, uafh\u00e6ngigt af de forskellige landes kultur, politiske og \u00f8konomiske situation osv. Alle kurver verden over kn\u00e6kker omkring 2012. Man har fors\u00f8gt at finde andre forklaringer, konstaterer professor Haidt. Men ingen har til dato kunnet give andre plausible bud p\u00e5 \u00e5rsagen til de sammenfaldende mistrivselskurver end den ene faktor, som man finder globalt og p\u00e5 tv\u00e6rs af kulturer: Udbredelsen af smartphonen og sociale medier.<\/p>\n\n\n\n

Der er tilmed sket det, at der de seneste \u00e5r er kommet en stor m\u00e6ngde forskning, der underbygger kausaliteten, alts\u00e5 at omfattende sk\u00e6rmbrug er \u00e5rsag til mistrivsel. Pladsen tillader os kun at n\u00e6vne et par eksempler:<\/p>\n\n\n\n

Et opsigtsv\u00e6kkende studie (Braghieri m.fl. 2021) unders\u00f8gte, hvad der skete, da Facebook gradvist blev rullet ud og spredte sig fra college til college. Studiet kan f\u00f8lge effekten ved at sammenligne skoler, der fik adgang til Facebook, med skoler, hvor man endnu ikke var p\u00e5 Facebook. Resultaterne viste, at mistrivslen steg blandt de elever, der fik adgang til Facebook, is\u00e6r depression og angst, som f\u00f8lge af den nye brug af det sociale medie, og en del af forklaringen er nye muligheder for konstant sammenligning med andre og deraf f\u00f8lgende negativ selvvurdering og lavt selvv\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

Et studie fra 2018<\/a> p\u00e5viste p\u00e5 samme m\u00e5de, at et h\u00f8jt forbrug af sociale medier er \u00e5rsag til d\u00e5rlig trivsel og ikke et resultat af eksisterende mistrivsel. Et fors\u00f8g, hvor unge reducerede deres brug af sociale medier til ca. 30 minutter om dagen, viste, at de unge fik signifikant bedre trivsel, og det er et af de studier, der dokumenterer, at \u201dsk\u00e6rmtid\u201d er et relevant begreb. Til sammenligning bruger danske unge i dag over fem timer (Kulturministeriet 2021).<\/a><\/p>\n\n\n\n

En anden slags studier, viser, at sk\u00e6rmtid har direkte konsekvenser for fysisk aktivitet, hvilket igen har betydning for trivsel, da det er almen sundhedsfaglig viden, at fysisk inaktivitet har negativ indvirkning p\u00e5 b\u00f8rn og unges trivsel. Et dansk studie fra SDU viste s\u00e5ledes, at b\u00f8rn, der reducerer deres sk\u00e6rmbrug i fritiden til en halv time om dagen, \u00f8ger deres fysiske aktivitet v\u00e6sentligt, i gennemsnit 45 min per dag (Olesen 2020).<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 n\u00e5r det g\u00e6lder medier i skolen, er problemet, at den medieoptimistiske del af forskningen set med vores \u00f8jne mangler et helhedssyn. Fra tiden omkring 2008, hvor de b\u00e6rbare computere og smartphones rykkede ind i klasserummene, har medieforskningen produceret mange sm\u00e5 studier, der viste alt det fantastiske, som de nye medier kunne bruges til. Isoleret set kan det v\u00e6re validt nok. Men igen er det the big picture<\/em>, der har manglet, dvs. unders\u00f8gelser om, hvordan sk\u00e6rmene p\u00e5virker det samlede l\u00e6ringsmilj\u00f8 i skolen, is\u00e6r elevernes muligheder for at arbejde koncentreret.<\/p>\n\n\n\n

Allerede den tidlige danske forskning i digitale medier i skolen dokumenterede, at computere og mobiler var \u00e5rsag til omfattende forstyrrelser af elevernes koncentration (fx Louw Vestergaard m.fl. 2010, Mathiasen m.fl. 2014). Is\u00e6r Dorte \u00c5g\u00e5rds ph.d.-afhandling fra 2014 var et af de f\u00f8rste forskningsbidrag der belyste, at sk\u00e6rmene ikke bare har negative konsekvenser for elevers koncentration, men ogs\u00e5 for deres relation til l\u00e6rerne og deres motivation. Disse fund er videreudviklet i en r\u00e6kke aktionsforsknings\u00adprojekter, bl.a. p\u00e5 Nyborg Gymnasium, og sammenfattet i \u00c5g\u00e5rds bog \u201dSk\u00e6rme i skolen\u201d fra 2021.<\/p>\n\n\n\n

Men det har taget mange \u00e5r, f\u00f8r alene forstyrrelserne er blevet alment anerkendt som et problem. S\u00e5ledes l\u00f8d det stadig i rapporten \u201dSk\u00e6rm-sk\u00e6rm ikke<\/a>\u201d fra 2019 af Andreas Lieberoth, at mobilerne \u201cforstyrrer, men m\u00e5ske er helt uskadelige\u201d. Det kan undre, at det har taget s\u00e5 mange \u00e5r at k\u00e6de manglende koncentration sammen med d\u00e5rlig l\u00e6ring, for det er ikke noget, der har kr\u00e6vet ny forskningsm\u00e6ssig indsigt. Det er basal neuropsykologisk grundviden, at man ikke for alvor kan l\u00e6re noget, hvis man ikke retter sin udelte opm\u00e6rksomhed p\u00e5 det og tilmed beholder det i hjernens arbejdshukommelse l\u00e6nge nok til, at der skabes langvarige neurale forbindelser, hvorved det nye gemmes i langtidshukommelsen (\u00c5g\u00e5rd 2022).<\/p>\n\n\n\n

At de negative effekter blev negligeret de f\u00f8rste mange \u00e5r, kan ogs\u00e5 h\u00e6nge sammen med udbredte antagelser om, at fremtiden er digital. I \u201dSk\u00e6rm-sk\u00e6rm ikke\u201d- rapporten hedder det s\u00e5ledes: \u201cSk\u00e6rmteknologier er kommet for at blive (\u2026) Derfor kan digitale medier og redskaber ikke ignoreres, hvor gerne vi voksne end ville tr\u00e6kke stikket ud nogle gange\u201d. Rapporten viser, at skoler oplever, at en restriktiv mobilpolitik fremmer koncentration, ro, n\u00e6rv\u00e6r, socialt samv\u00e6r, udeliv og leg. Men i konklusionen fremh\u00e6ves det i stedet, at det er vigtigt, at b\u00f8rn opn\u00e5r digital dannelse gennem brug af smartphone i skolen, og at man i skolen forbedrer elevernes \u201ddigitale deltagelseskompetencer\u201d og \u201dselvregulering\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden har mange unders\u00f8gelser dokumenteret de negative konsekvenser af digitale forstyrrelser (fx Krogstrup, Louw og \u00c5g\u00e5rd 2017, Bundsgaard m.fl. 2019), og den nyeste Skoleb\u00f8rnsunders\u00f8gelse fra 2023 viser alarmerende tal for elever, der har sv\u00e6rt ved at koncentrere sig i timerne. Jesper Balslevs forskning (2018, 2020, 2021, 2023) har sat alvorlige sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om det lovede potentiale ved digitalisering af skolen overhovedet er blevet realiseret.<\/p>\n\n\n\n

Interessant ny forskning er p\u00e5 vej, bl.a. med udgangspunkt i de fors\u00f8g, der er gennemf\u00f8rt med mobilfrihed. Men vi mangler stadig forskning p\u00e5 skoleomr\u00e5det, der ikke kun interesserer sig for, hvad medierne kan, men hvad de har af bredere betydning for elevernes l\u00e6ring og trivsel. Det m\u00e5 imidlertid ikke bruges til at afvise de skadelige virkninger, s\u00e5dan som det er sket i den dominerende medieforskning.<\/p>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt at p\u00e5pege, at meget af den eksisterende medieforskning er af ringe kvalitet. Det er en konklusion, man kan l\u00e6se i et stort review fra VIVE 2023 med titlen \u201dDigitalt mediebrugs betydning for sociale relationer, f\u00e6llesskaber og stress blandt unge\u201d, der siger, at \u201dst\u00f8rstedelen af de inkluderede studier er vurderet som havende en svag samlet kvalitet\u201d, bl.a. p\u00e5 grund af for sn\u00e6vre forsknings\u00addesign og for upr\u00e6cise begreber (VIVE 2023).<\/p>\n\n\n\n

Hertil kommer, at den optimistiske medieforskning efterh\u00e5nden har nogle alvorlige validitetsproblemer, for konklusionerne, der sl\u00e5r fast, at der ikke er grund til bekymring, harmonerer simpelthen ikke med den oplevelse, som mange for\u00e6ldre og l\u00e6rere har.<\/p>\n\n\n\n

Forskningsm\u00e6ssig validitet handler nemlig ikke kun om metodisk stringens, men ogs\u00e5 om, hvorvidt resultaterne er genkendelige, meningsfulde og trov\u00e6rdige i de kontekster, som forskningen ang\u00e5r, fx skolen. Den del af medieforskningen, der konsekvent afviser mediernes skadelige virkninger, er ude af trit med en voksende erkendelse blandt for\u00e6ldre, l\u00e6rere og eleverne selv om, at ikke bare skolen, men  samfundet som helhed p\u00e5 mange omr\u00e5der er blevet overdigitaliseret p\u00e5 en m\u00e5de, der kan f\u00f8re til mistrivsel, selv hos voksne med st\u00e6rke ressourcer.<\/p>\n\n\n\n

Tidligere p\u00e5 \u00e5ret kom en rapport fra den amerikanske Surgeon General<\/a>, der svarer til den danske Sundhedsstyrelse. I denne rapport sammenfattes en stor m\u00e6ngde forskning, der danner grundlag for anbefalinger om at begr\u00e6nse sk\u00e6rmbrug.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 i denne rapport anerkendes det, at vi endnu ikke har det fulde overblik. Det er vi helt enige i. Selvf\u00f8lgelig har vi ikke det. Men i stedet for at sige, at der derfor ikke er grund til bekymring, vender den amerikanske Surgeon General<\/em> argumentet om og siger, at vi p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt endnu ikke<\/em> har beviser nok til at sige, at sociale medier er tilstr\u00e6kkeligt sikre<\/em> for b\u00f8rn og unge.<\/p>\n\n\n\n

Derfor konkluderer den h\u00f8jeste amerikanske sundhedsmyndighed p\u00e5 denne m\u00e5de: \u201dVi m\u00e5 anerkende den voksende m\u00e6ngde forskning om potentielle skader, \u00f8ge vores kollektive forst\u00e5else af de risici, der er forbundet med brug af sociale medier, og hurtigst muligt tage skridt til at skabe sikre og sunde digitale milj\u00f8er, der minimerer skader og beskytter b\u00f8rn og unges mentale sundhed og trivsel i deres kritiske udviklingsstadier\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Det er samme tilgang, som ligger bag B\u00f8rns Vilk\u00e5rs anbefalinger, undervisnings\u00administer Mattias Tesfayes igangsatte arbejde om sk\u00e6rme i skolen, de mange skoler og ungdomsuddannelser, der skruer ned for sk\u00e6rmene, og Tech & Trivsels arbejde, bl.a. vores anbefaling om at vente til 9. klasse med smartphones til b\u00f8rn<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Solid forskning har dokumenteret de negative virkninger ved sk\u00e6rmbrug. At der stadig p\u00e5 visse punkter er forskningsm\u00e6ssig usikkerhed og mangler, skal h\u00e5ndteres med et forsigtighedsprincip: Tvivlen skal komme b\u00f8rn og unge til gode, s\u00e5 vi ikke fors\u00f8mmer at beskytte dem mod den p\u00e5virkning fra sk\u00e6rme, som vi allerede har rigeligt med forskningsm\u00e6ssig baggrund for at tage alvorligt og handle p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

I en utopisk og abstrakt dr\u00f8mmeverden, hvor sk\u00e6rmmedier kun tilb\u00f8d opbyggeligt, fysisk og psykisk stimulerende og socialt underst\u00f8ttende indhold, og hvor alle b\u00f8rn var omgivet af opm\u00e6rksomme og k\u00e6rlige for\u00e6ldre, ville det ikke give meget mening at kritisere sk\u00e6rmteknologierne. Problemet er bare, at rigtig mange b\u00f8rn lever deres liv i virkeligheden.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dorte \u00c5g\u00e5rd, selvst\u00e6ndig konsulent, ph.d., tidligere seniorr\u00e5dgiver AAU og Jesper Balslev, ph.d., forskningskonsulent KEA, p\u00e5 vegne af netv\u00e6rket Tech & Trivsel. Trykt i en kortere version her. I september kom B\u00f8rns Vilk\u00e5r med anbefalinger til b\u00f8rn og unges sk\u00e6rmbrug. De bygger p\u00e5 \u201dden tilg\u00e6ngelige forskning p\u00e5 omr\u00e5det, organisationens b\u00f8rnefaglighed og anvendelsen af et forsigtigheds\u00adprincip\u201d, som […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"_themeisle_gutenberg_block_has_review":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-241","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/techogtrivsel.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/241","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/techogtrivsel.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/techogtrivsel.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/techogtrivsel.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/techogtrivsel.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=241"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/techogtrivsel.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/241\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":243,"href":"https:\/\/techogtrivsel.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/241\/revisions\/243"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/techogtrivsel.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=241"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/techogtrivsel.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=241"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/techogtrivsel.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=241"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}