Indlæg af Jesper Balslev, ph.d., docent (mso). Reaktion på debat mellem Simon Fougt og Dorte Ågård på Linkedin.

---

En række forskningsresultater og undersøgelser udgivet for nyligt, forbinder læsning på skærme med faldende læsekompetencer. Den undersøgelse der har vakt mest opsigt, er den nyeste PISA-måling:

“…the PISA 2022 assessment saw an unprecedented drop in performance across the OECD”. Kilde

I Danmark, men også i mange andre lande, peger PISA-data på faldende læsekompetencer. Det er nærliggende at forklare faldet med den Corona-lockdown som er den periode undersøgelsen dækker, men tendensen var allerede tydelig før Corona. Som OECD skriver:

“The decline in performance can only partially be attributed to the COVID-19 pandemic, with falling scores in reading science and maths already apparent prior to 2018”.

OECD kommer ikke ind så meget ind på skærmenes betydning, men skriver at “moderat brug af skærme” kan føre til øgede kompetencer, mens intensiv skærmbrug fører til lavere kompetencer (illustreret med et fald i matematikkompetencer i citatet nedenfor).

“…students who spent up to one hour a day on digital devices¹ for leisure scored 49 points higher in maths than students who spent between five and seven hours per day.”

Det er i tråd med udmeldinger fra 2017, hvor Andreas Schleicher (OECDs uddannelsesdirektør) udtalte, at et begrænset brug af skærme var forbundet med højere læse- og matematikkompetencer – og at de kompetencer faldt i takt med omfanget af det daglige skærmbrug. På Schleichers kurve nedenfor (figur 1), er den positive og moderate brug af skærme under 1 time om dagen. Danske børn har et forbrug der overstiger det markant.

Et andet dugfrisk studie, konkluderer at “Playful reading on paper helps understanding more than if it is done through digital media“. At læse fiktion fx på papir, øger forståelsen af de læste tekster. Forskerne udtaler, at der er meget få digitale læsevaner der øger forståelsen, mens der er solide forbindelser mellem læsevaner på papir og forståelse.

Et tredje større studie, fra 2019, peger på at læsning på papir “gør det bedre“: “Educational purposes on children’s school performance is low and non-significant after controlling for other factors. This might be a warning for the government against huge investment on ICT for education.“

Et fjerde studie, også fra 2019, (et systematisk review), konkluderer at skærme har en negativ effekt på læsefærdigheder :

Based on random effects models, reading from screens had a negative effect on reading performance relative to paper.

Et femte paper fra 2020 når frem til at:

…the children’s reading comprehension was better when reading on paper than on screen, although initial reading time was equivalent. This paper advantage was independent of medium preferences, computer usage habits, or reading skills.

I en sjette undersøgelse fra 2018 er det forfatternes analyse at farten man læser med, er den samme om det er på skærm eller papir man læser, men at forståelsen daler ved skærmlæsning.

…the difference in reading comprehension between paper and screen followed a diminishing trajectory

Det er ikke en ny problematik. Et syvende, norsk studie fra 2013 konkluderer også at forståelsen lider, når man læser på skærme:

Main findings show that students who read texts in print scored significantly better on the reading comprehension test than students who read the texts digitally.

Der er flere studier der går i samme retning. Mange af dem peger altså på at den forringede evne til dybdeforståelse er forbundet til at læse på skærme. Et andet perspektiv er undersøgelsen af vores evne til at læse digitale tekster: ePirls undersøgelsen undersøger netop det. Et af deres fund er:

Resultaterne tyder dog på, at det ikke så meget er eksponeringen for tekster på skærm, som forbereder vore elever til at kunne anvende dem, men snarere at det er de samme grundlæggende kompetencer, der er i spil, uanset om der læses på skærm eller på papir.

Med andre ord: stærke læsekompetencer på papir er også brugbare digitalt.

På den anden side er der mange der hævder at læringssoftware kan understøtte læsning – bl.a. firmaer som Pearson der sælger software til uddannelse. Men det er svært at finde studier – af samme omfang af kvalitet som ovenstående – der bekræfter det. Men det kan skyldes uvidenhed fra min side. Smid gerne et link i kommentaren, hvis noget vigtigt er blevet overset.

Hvad skal vi gøre?

Spørgsmålet er, hvordan vi skal forholde os til det. Man skulle tro at ovenstående undersøgelser ville skabe konsensus om konklusionen – såfremt man mener at læsekompetencer er vigtige – at det er vigtigt at begrænse læsning på skærme, og opprioritere læsning på papir.

Nogle af de argumenter som føres, for ikke at ændre på den nuværende digitalt dominerede læsepraksis er:

• Vi kan ikke med sikkerhed (entydigt) vide om skærme er årsag til de faldende læsekompetencer.
• PISA-testen kan være fejlbehæftet, og der er forhold i den som underminerer dens validitet. Der er god grund til at tage PISA-undersøgelserne med et gran salt, Svend Kreiner har tidligere peget på alvorlige metodologiske problemer i PISA-metoden. Men hans kritik gik mest på fejl forbundet ved indbyrdes rangering af landenes forskellige resultater. Den nyeste undersøgelse viser et generelt fald over hele linjen.
• Virkeligheden er digital, og at “vende tilbage” til en gammeldags læsepraksis, ville forhindre de unge i at forstå de digitale medier (og deres risici), og dermed svække deres evne til at begå sig i det moderne demokrati.
• Hvis man argumenter for regulering eller begrænsning af skærme, er det fordi man er forskrækket.

Fornuftige modsvar til det ville være:

• Det er de færreste forhold man kan sige noget 100% entydigt om. Men man kan sige noget om generelle risici. Præcis ligesom det fx forholder sig med rygning. Vi kan ikke vide hos hvem og hvornår rygning udløser lungekræft – men vi ved at man mindsker risikoen for kræft ved at begrænse rygning. Udover det: hvis man anvender så stramt et evidenskrav overfor de undersøgelser der peger på svækkede læsekompetencer i forbindelse med skærme, burde man retteligt anvende det samme krav overfor de mange apps der påstår at øge læsekompetencer (fx danske “Writereader” der påstår at øge læsekompetencer på et forskningsmæssigt grundlag. Efter dette notats udgivelse er jeg blevet bedt om at korrigere hvad der opfattes som en misforståelse, se note 2 nederst). Se figur 2.
• PISA-testen er én blandt mange forskellige undersøgelser der peger på at skærme er kontraproduktive i forhold til at skabe læsekompetencer og støtte evnen til dybdelæsning. Der findes meget få perfekte videnskabelige eller statistiske studier – hvis alle de studier som indeholdt fejl skulle diskvalificeres, ville videnskabelig fremskridt være nærmest umulig. Det må bero på en samlet vurdering, hvor man triangulerer på baggrund af teori (fx sociale mediers distraherende effekter), observationer i det erfarede liv og de forskellige undersøgelser.
• “Det er vigtigt at ruste de unge til at forstå den digitale virkelighed” er en anden replik man ofte hører – men det kan man fx gøre ved at undervise ud fra bøger som LIKE, eller “Reader Come Home“, eller “The Political Philosophy of AI” eller “Engines of Order“. Meget tyder på, at den bedste strategi til at forstå den digitale virkelighed, er at læse papirbøger om den. Det er omkostningstungt at didaktisere de tekster til det rette skoletrin, men det virker som om, at det ville være en mere fornuftig strategi end det massive køb af digitale enheder som er praksis i dag.
• Man kan godt argumentere for begrænsning af skærme, ud fra en kølig og rational analyse af den tilgængelige viden: teorien, det observerede liv og de mange undersøgelser der er blevet udgivet om emnet.

Konklusion

Det er svært for undertegnede at konkludere andet, end at overforbrug af skærme medvirker til dalende læsekompetencer. Det betyder ikke, at der ikke er en teoretisk mulighed for at elever kunne styrke deres læsekompetencer med didaktiseret software af god kvalitet, især hvis voksne bidrog til en fokuseret brug af enheder. Måske kunne man forestille sig et scenarie hvor enhederne kom tilbage til skolerne og til børnelivet uden regulering. Det skulle så være et scenarie hvor enheder kun var installeret med stimulerende, dannende og opbyggeligt indhold, renset for sociale medier, og deres manipulerende algoritmer. Indtil da burde vi udvise forsigtighed, og pakke skærmene væk, især for de mindste – hvis vi altså mener læsekompetencer er vigtige.

Er der en risiko for overregulering?

Der er ingen grund til at gå i panik over eventuelle politiske overreaktioner på dette felt, især fordi der ikke står så meget på spil. Der findes kun få dokumenterede, positive effekter af digitalisering i skolen – og i sidste ende burde det nuancerede fokus være på hvordan man øger analogiseringen af skolen og ikke om man analogiserer den.

Og så skal vi ikke at glemme de positive bæredygtighedseffekter forbundet ved at fravælge strømforbruget ved enheder og deres datatrafik.

Yderligere ressoucer til inspiration

Ljublana-manifestet: “While digital technologies offer much potential for new forms of reading, recent empirical research shows that the digital environment is having a negative impact on reading, in particular on long-form reading and reading comprehension.”

Stavanger-deklarationen: “The Stavanger Declaration, signed by well over one hundred scholars and scientists, is based on research by experts from a wide range of scientific fields, with different experiences and views, contains a summary of the outcomes. Its predominant conclusion is that the transition from paper to digital is not neutral.“

The power of reading, med Maryanne Wolf: A podcast by Maryanne Wolf on,“The Power of Reading: Changing Our Own Brains – Screens vs. Books,” explores the state of literacy in North America today and how technology is affecting the ability to read.”

The Reading Brain in the Digital Age: The Science of Paper versus Screens (2013): “In most cases, paper books have more obvious topography than on-screen text. An open paper book presents a reader with two clearly
defined domains—the left- and right-hand pages—and a total of eight corners with which to orient oneself. You can focus on a single page
of a paper book without losing awareness of the whole text. You can even feel the thickness of the pages you have read in one hand and
the pages you have yet to read in the other. Turning the pages of a paper book is like leaving one footprint after another on a trail—there
is a rhythm to it and a visible record of how far one has traveled. All these features not only make the text in a paper book easily
navigable, they also make it easier to form a coherent mental map of that text.” – tilføjet 20.12.2023

---

Note: skriv endelig hvis jeg har misforstået noget i fortolkningen af de forskellige undersøgelser. Selvom billedet står meget klart, kan der være spidsfindigheder i det statistiske, som jeg har misforstået.

Note 2 – tilføjet 30/12: Janus Madsen fra Writereader gør opmærksom på at “Literacy Skills” fra Writereaders side ikke skal forstås som “læsekompetencer” eller som “læsefærdigheder”, men som Unesco definerer det: “Literacy is a continuum of learning and proficiency in reading, writing and using numbers throughout life and is part of a larger set of skills, which include digital skills, media literacy, education for sustainable development and global citizenship as well as job-specific skills.”

1. Vi sidestiller her det generiske begreb “Digital Devices” med det ligeså generiske begeb “skærme”. Vi kunne også kalde det “skærmbaserede medier”. ↩︎